Min graviditet

Jeg har i mange år drømt om den dag jeg skulle blive mor, og jeg har altid vist at jeg skulle have børn. Jeg har dagdrømt om at hygge rundt i de 9 måneder i fine kjoler, klargøre børneværelse og bare svæve rundt på en lyserød sky.

Meeeeen… Sådan skulle det så ikke være!

Min kæreste og jeg havde kendt hinanden i et par måneder, og var lige begyndt at lege med tanken om jeg skulle opsige min lejlighed, så vi officielt kunne flytte sammen – så børn var altså ikke lige noget der var på tegnebrættet foreløbigt! (misforstå mig ikke, Suri er meget MEGET ønsket!)

Jeg havde i nogle uger gået og været utilpas og forkvalmet, men ellers ikke tænkt mere over det da jeg tidligere samme måned havde været i fuld narkose, og derfor tænkte at symptomerne bare var eftervirkninger at dette. Men som vi ramte femte uge med kvalme og opkast og en udebleven menstruation tog jeg en test..

POSITIV! Og mig som troede at man skulle vente 3 minutter for at kunne aflæse resultatet – tja, prøv med 3 sekunder!

Allerede godt høj på kærlighed til det lille hjerte i min mave, var jeg fyldt med en lykke jeg aldrig før har følt! Jeg ville ønske jeg kunne beskrive det, men kun en kvinde der har følt dette på egen krop kan sætte sig ind i hvad man på SÅ kort tid føler for noget der i realiteten ikke er meget mere end en haletudse.

Ret hurtigt gik det så dog op for mig at det altså ikke kun er den rene lykke at være gravid, ihvertfald ikke hvis man som mig, kastede op 10+ gange i løbet af en dag, og samtidig studerede på handelsskole.. Meeen, som mange andre før mig havde fået at vide, er det jo meget normalt at være dårlig, især de første 3 måneder. Jeg væbnede mig med tålmodighed, droppede mascaraen og slæbte mig selv i skole trods de mange daglige opkastninger..

3 måneder gik… Opkastningerne blev kun hyppigere..

10 kilo lettere end inden graviditeten tager jeg igen til lægen for at søge råd og vejledning til mit problem. På dette tidspunkt kan jeg ikke indtage så meget som en tår vand, uden at den kommer retur… Jeg bliver straks sendt videre til Hillerød hospital, for at blive undersøgt nærmere. Her bliver jeg taget godt imod, og efter snakken frem og tilbage og undersøgelser af mig og mavsen, bliver jeg tilbudt en åben indlæggelse, hvor jeg skal komme 3 gange om ugen og få væske og næring i drop. Derudover bliver der planlagt en del ekstra scanninger af mavsen, for som du nok kan forstille dig kan baby jo dårligt vokse nok uden næring fra mig – og er på dette tidspunkt lige til den for lille side.

JUBIIII.! Vi venter os en lille pige! Det var som om min verden gik i stå. Jeg viste at jeg ville være glad lige meget hvad kønnet var, så længe baby var sund og rask – men allerede der kunne jeg bare se det for mig! Hendes værelse, hendes tøj, hendes søde lille springvand på toppen af hovedet.. Ja tænk at det kunne lade sig gøre, men min kærlighed var i en seriøs vokse alder til det her lille menneske!

Månederne går ærlig talt ekstrem langsomt.. Jeg har det super dårligt, og er stadig slave af 10-20 opkastninger om dagen.. Jeg studere stadig på handelsskolen.. Vi bor i kæmpe renoveringsprojekt, som på ingen måde ser ud til at have en ende.. der er kun få måneder til termin, og der er stadig ingen gravid mave at ane.. Alt den tid jeg kan huske har jeg drømt om den store runde gravide mave, de fine kjoler, klargøring af børneværelse  – og her står jeg så, næsten flad som en pandekage i joggingtøj,  i mega byggerod, og med en snarlig studenter eksamen over mit hovede.. Ikke lige det jeg havde forestillet mig!

 

Kort inden termin beslutter jeg mig for at forevige øjeblikket, og tager til en fotograf for at få taget nogle lækre billeder af min mavse – nok højdepunktet i min graviditet!

Jeg havde termin den 28 april, og føder den 2 maj – efter 4 døgns veer med 1 til 2 minutters mellemrum. Kommer hjem 2 dage efter, og tilbage i skole 5 dage efter fødsel.